DORTHE KÆRGAARDS BILLEDVERDEN

Den, der står over for et billede malet af Dorthe Kærgaard, står over for et digt.
Lyrikeren Erik Knudsen kalder et sted digte for ”disse undertiden meget smukke signaler, som man hverken forstår eller misforstår.”
Sådanne digte maler Dorthe Kærgaard.

 Gode digte fremtræder sjældent som den skinbarlige virkelighed. Men de handler om virkeligheden. På deres egen måde.
”I did it my way” hedder et af Dorthe Kærgaards billeder: ”Jeg gjorde det på min måde”.

 Dorthe Kærgaard maler nøgne kvindekroppe, i det bare skind.
De er ikke den skinbarlige virkelighed, men den skinbarlige sandhed -
Om det, der er inden i den nøgne kvindekrop. Om kvindesindets indre, hvor der
ikke kun er én, men mange kvinder. Og om det at være ophængt, i valgets kval.
Kort sagt: den nøgne sandhed om det at være. Være kvinde – og menneske.

At føle sig sat i bur.
Hvem kender ikke til det?
Ser man efter, vil man se, at nøglen til friheden, befrielsens livsrum,
ikke ligger under måtten hos Dorthe Kærgaard.
Hos Dorthe Kærgaard ligger den på flisen.
 
Ordet flise betyder oprindeligt at spalte, at splitte.
Et menneskes sind, et liv kan gå i flis.
Dorthe Kærgaards flisegulv, der som oftest er flyttet ud, ud i naturen,
er et forsøg på at ordne. Skabe en ny orden ud af det splittede.
En ny helhed.
En ny oprindelighed.
 
Dorthe Kærgaards kunst har aner tilbage i det klassiske Grækenland og Rom.
I mine øjne er hun i slægt med surrealisterne.
En Vilhelm Freddie ville nikke anerkendende til Dorthe Kærgaards billeder
og byde hende på en god passiar og et godt glas vin.
 
Hos Dorthe Kærgaard er intet tilfældigt.
Her er en stringent kunstnerisk bevidsthed i arbejde. Stringent, og dog
åben over for indfaldet.
Drømmen, om en ny dag.
 
Og Freddie ville tage afsked med ordene:          
Ud på flisen, Karoline !
Juni 2010                                                           
Gunnar Iversen
Forfatter
 
 
 
Genvej til Dorthe Kærgaards billedverden
– en moderne mytefortælling


Dorthe Kærgaard arbejder i sine billeder med urgamle og grundlæggende temaer, der i århundreder er flettet ind i både kulturer og religioner: Liv, død, tro, tvivl, valg, rejsen gennem livet og den indre rejse. Livscyklus.

Dorthe Kærgaards moderne myter er personlige og private, men de er med deres symbolik også arketypiske og almene. Hun ønsker med sine billeder at skildre almengyldige livssituationer.

Vi ser på malerierne af hendes pittoreske Arkadien og undres: Det er som at vandre gennem en gylden drømmeverden, hvor virkelighed, mystik, magi og gåder blandes med rund hånd. Hver eneste af de store billedfortællinger har indlejrede sidemotiver, som viser hen til små hændelses-forløb – og så fremdeles. Det tager tid at aflæse et sådant maleri. I grunden bliver man aldrig helt færdig. Billederne er som burrer, der hænger fast. Svære at børste af.

Billedernes frodige, tavse figurer er skildret nøgne. Det er ikke kroppen som erotisk væsen, men mennesket til alle tider indfældet i en symbolsk og sindbilledlig sfære. Billederne giver umiddel-bart indtryk af idyl. Det er dog på samme tid en sær foruroligende idyl.

Vi kan betragte disse menneskeskikkelser, vi ser hvad de foretager sig – men må gætte os til år-sagerne. Og vi kan ikke bede Sigmund Freud og Jung om billedtydning. De gemmer sig uden for rammen.

Har Dorthe Kærgaard en forklaring ? Ja, det har hun formentlig, men det er næppe hele Sandheden med stort S, for hvem har totalt styr på sit indre liv. Derfor tøver hun med at svare på spørgs-mål om maleriernes indhold. Se selv, siger hun.

Motivernes oprindelse kan være en konflikt, en uløst fortidsknude, kombineret med indtryk fra litteratur og digte, naturoplevelser og rejser, nyhedsmediernes beretninger om verdens gang. For det meste stoler hun på sin underbevidsthed og intuition, der ofte viser sig at have sin egen logik og underfundighed.

Råstoffet har hun fra langvarige ophold i Rom. Og fra job hos videnskabsfolk, der på Odense Universitet forsker i antikken, både den klassiske litteratur og det arkæologiske materiale.

Dorthe Kærgaard, der er født og opvokset i Langå, kom til Vestjylland i 1979 og blev hurtigt knyttet til Odin Teatret, hvor hun arbejdede i flere perioder frem til 2002.

I 1987 flyttede hun sammen med familien til en vindblæst landejendom på Thyholm. I 1980’erne begyndte hun at udstille og har siden udstillet over hele landet på bl.a. censurerede udstillinger og i kunstforeninger. Desuden har hun i flere perioder undervist i akvarel og olie.

                                                                                                                                                                                                            12.03.2009
J. J. Kjærgaard
Redaktør 
 

 

Dorthe Kærgaard | Grøndalvej 14, Nr. Hvidbjerg, 7790 Thyholm  | Tlf.: +45 97871658 | dorthekaergaard@outlook.dk